Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Smalling: Van Gaal giver os meget ansvar

Af Søren Nørgaard
06.05.2016 Kl. 06:32
Chris Smalling takker Louis Van Gaal for den store tillid i denne sæson, efter han blev kåret som årets spiller i Manchester United mandag aften.

Chris Smalling har spillet mere end 50 kampe for Manchester United i denne sæson, ligesom han har båret anførerbindet, når Wayne Rooney og Daley Blind ikke har været i startopstillingen. De mange kampe og flotte præstationer for De Røde Djævle betød, at han mandag aften blev kåret til årets spiller i klubben. 

Den engelske landsholdsspiller glæder sig over prisen, men takker samtidig sin hollandske manager Louis Van Gaal, som er årsagen til prisen. Chris Smalling håber, at han kan tilbagebetale den hollandske manager for den store tillid i sæsonen:

– Det handler om at tilbagebetale Louis Van Gaal med gode præstationer. Han giver os spillere et stort ansvar og en taktisk forståelse, siger englænderen til Sky Sports. 

Selvom Manchester United i denne sæson har været udsat for en del kritik, så har den tidligere Bayern München-manager taget en stor del af ansvaret. Chris Smalling mener, at Louis Van Gaal har håndteret presset på en ordentlig måde:

– Louis Van Gaal har altid gået forrest og taget kritiken, så vi har kunne fokusere på spillet på banen. Selvfølgelig har vi også været presset, men det skyldes, at man skal præstere hver dag, slutter Chris Smalling. 

Annonce