Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Smalling: Ligeglad med Guardiolas City-skifte

Af Mads Bye Marboe
06.02.2016 Kl. 14:46
Chris Smalling er bedøvende ligeglad med, at Pep Guardiola skal stå i spidsen for Manchester City i næste sæson.

1. februar blev det annonceret, at succestræneren, Pep Guardiola, overtager stillingen som manager hos Manchester City efter denne sæson.

Spanieren blev forinden rygtet til Manchester United, og mens United-fansene nok vil ærgre sig over Guardiolas valg, er Chris Smalling fuldstændig ligeglad med Guardiolas City-skifte.

– Vi er egentlig ret ligeglade med, hvem der er manager for City, eller hvilke spillere de køber. Det er ikke noget, der påvirker os. City vil altid have en verdensklasse manager – ligesom os.

– Det er dejligt at se, at de bedste spillere og managere ønsker at arbejde i England, slutter stopperen på pressemødet inden lørdagens opgør mod Chelsea.

Chris Smalling har fået 23 Premier League-kampe for De Røde Djævle i denne sæson.

Annonce