Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slår transferrekorden igen: City enig med Monaco

Af Jeppe Augustsen
22.07.2017 Kl. 09:58
Benjamin Mendy står til at slå Kyle Walkers rekord som verdens dyreste forsvarsspiller.

Manchester City har brugt over £140 millioner på fire spillere denne sommer; Bernardo Silva, Ederson, Douglas Luiz og Kyle Walker.

Sidstnævnte blev solgt for mere end £50 millioner og er dermed verdens dyreste forsvarsspiller, men den rekord er på lånt tid.

Ifølge L'Equipe er Manchester City nemlig blevet enig med Monaco om en pris på Benjamin Mendy. Prisen lyder på €57,5 millioner og er lidt dyrere end Kyle Walker.

Avisen beretter, at Benjamin Mendy vil flyve til Manchester denne weekend eller senest mandag for at fuldføre skiftet. 

Manchester City afgav først tre bud på den franske venstreback, som Monaco afviste. De lød på €42 millioner, €45 millioner og €52,5 millioner.

Annonce