Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: West Ham henter Manchester United-angriber

Af Jeppe Augustsen
30.06.2016 Kl. 22:04
Sky Sports erfarer, at den unge Manchester United-angriber, Ashley Fletcher, skifter til West Ham på fri transfer.

West Ham har meldt klart ud, at de er på jagt efter en ny topangriber, som de er villige til at bruge størstedelen af transferbudgettet på.

Nu er de tæt på en ny angriber, men det er nok ikke den angriber, som de anser for at blive den helt store signing. Der er nemlig tale om den 20-årige Ashley Fletcher.

I en alder af 13 år skiftede Ashley Fletcher fra Bolton til Manchester United, hvor han har arbejdet sig op fra ungdomsholdene til reserveholdet. Det er dog aldrig blevet til debut for førsteholdet, og nu forlader han Old Trafford.

I vinterens transfervindue blev han udlejet til League One-klubben, Barnsley, hvor han var en stor succes og scorede bl.a. i Football League One play-off-finalen mod Milwall, der sikrede Barnsley oprykning til Championship.

Ashley Fletcher blev efterfølgende tilbudt en ny kontrakt af Manchester United, men han afviste og forlader derfor De Røde Djævle i morgen, når kontrakten udløber. Han kommer dog ikke til at stå uden klub i lang tid, da han skifter til West Ham. Det skriver Sky Sports. 

Inden for de næste par dage skal den 20-årige angriber igennem det obligatoriske lægetjek, før skiftet kan blive en realitet. 

Da han er en spiller, der er kommet igennem Manchester Uniteds akademi, skal West Ham betale Manchester United en kompensation.

Annonce