Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Watford enige med Tottenham om køb af duo

Af Gustav Tornby
04.07.2015 Kl. 17:08
Ifølge Sky Sports skulle Watford, der allerede har forstærket sig kraftigt i dette transfervindue, været blevet enige med Tottenham om et køb af midtbanespillerne Etienne Capoue og Benjamin Stambouli.

26-årige Etienne Capoue kom til Tottenham i 2013, og under tiden på White Hart Lane har det været sporadisk med spilletid for den hårdtarbejdende franskmand. Ifølge Sky Sports skulle Watford være meget tæt på at være enige om de personlige detaljer med Capoue, der kun har spillet 24 kampe siden skiftet fra Frankrig.

Faktisk var Capoue under den portugisiske manager Andre Villas-Boas en populær herre, men sidenhen under henholdsvis Tim Sherwood og Mauricio Pochettino har han haft det svært. Han har ikke været en del af nogen kamp-trup for Tottenham siden 24. januar i år. 

Benjamin Stambouli skulle man dog være et stykke vej fra at være enige med, men det forventes, at aftalen kan lukkes i starten af næste uge. Stambouli skiftede til Tottenham på sidste dag i transfervinduet et år siden, hvor han kom til klubben fra Montpellier, og har været i samme situation som Capoue, og har kun fået 12 kampe i denne sæson. 

Parret forventes at blive oprykkernes femte og sjette signings i dette vindue. The Hornets har allerede hentet den østrigske forsvarer Sebastian Prödl, målmanden Giedrius Arlauskis og angriberen Matej Vydra på en permanent aftale. Vydra var i sidste sæson udlejet til klubben. Foruden de allerede nævnte er klubben tæt på at hente den græske Roma-back Jose Holebas.

I Tottenham ville salg af Capoue og Stambouli lune i klubkassen, hvor man allerede har afskibbet Paulinho til den kinesiske klub Guangzhou Evergrande. og Lewis Holtby til Hamburger SV. Foruden Paulinho og Holtby mener Sky Sports også at vide, at angriberne Emmanuel Adebayor, Roberto Soldado, forsvarerne Younes Kaboul og Vlad Chiriches samt kantspilleren Aaron Lennon er tilgængelige for andre klubber. 

 

Annonce