Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Rose og Dembele kan vende tilbage mod Real Madrid

Af Pelle Rigtrup
16.10.2017 Kl. 15:21
Danny Rose og Mousa Dembele er begge rejst med til Madrid, og ifølge Sky Sports er de i spil til braget på Santiago Bernabeu.

Der venter Tottenham en hård opgave, når Real Madrid tirsdag venter i Champions League, men nu er der angiveligt godt nyt for englænderne.  

Ifølge Sky Sports er både Danny Rose og Mousa Dembele rejst med resten af truppen til Madrid, og de to skulle begge være i spil til en plads i startopstillingen. 

Rose har været ude siden januar med en slem knæskade, mens Dembele fik skadet sin ankel i midten af september. 

I fraværet af Danny Rose har Ben Davies imponeret på venstreback, men den walisiske forsvarsspiller biver formentlig ikke klar til tirsdagens opgør, og det virker derfor ret sandsynligt, at Rose glider ind i startopstillingen, medmindre Pochettino rykker Vertonghen derud, som det også var tilfældet i weekenden, hvor Davies også sad ude. 

På midtbanen skal Dembele kæmpe om spilletid med den unge Harry Winks, der for nyligt fik debut på det engelske landshold. 

Annonce