Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Rooney forlader Manchester United

Af Pelle Rigtrup
26.05.2017 Kl. 14:11
Det forlyder, at Wayne Rooney forlader Manchester United denne sommer.

Det det har været ventet, så peger rygterne nu på, at Wayne Rooney har spillet sin sidste kamp for Manchester United.

Sky Sports skriver fredag, at den 31-årige klublegende har valgt at sige farvel til Manchester United og i stedet kigge efter et sted, hvor han kan få fast spilletid.

Rooney skulle have tilbud fra både engelske – og udenlandske klubber. Rooney indikerede dog torsdag, at Everton er det eneste engelske hold, han vil overveje – derfor kan et skifte til udlandet måske ligge i kortene.

Her har både den amerikanske MLS, den italienske Serie A og den kinesiske liga været nævnt.

Rooney, der stadigvæk har to år tilbage af sin aftale med Manchester United, vil bruge de næste par uger til at overveje sin fremtidige destination.

Manchester United har da heller ikke travlt med at få det hele på plads. José Mourinho og co er glade, hvis Rooney bliver, men bakker ham også op, hvis han ønsker at prøve noget nyt.

Annonce