AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonStoke CitySwansea CityTottenham HotspurWatford FCWest Bromwich AlbionWest Ham United
18:06:2017 21:54
Sky: Ronaldo har interesse i Old Trafford-comeback

Sky Sports melder, at Cristiano Ronaldo er interesseret i at vende tilbage til Manchester United denne sommer.


Sky Sports skriver søndag aften, at kilder tæt på Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo udtrykker over for mediet, at portugiseren har ''interesse'' i at vende tilbage til Manchester United denne sommer. 

Cristiano Ronaldo forlod Manchester United i sommeren 2009 for £80m og et comeback har flere gange været rygtet siden da.

Sky skriver, at den generelle fornemmelse i Manchester United er, at Ronaldo bliver i Madrid. Der er mange ting der skal gå op, for at et skifte kan ske, men aldrig før har Ronaldo selv været så indstillet på at skifte væk fra sin hjerteklub som netop nu.

Det skulle desuden være korrekt, at Ronaldo har bedt sine repræsentanter om at finde ham en klub uden for Spanien grundet de skattemæssige udfordringer, han lige nu har i landet. Det er bare tvivlsomt, om det kan lade sig gøre at tilfredsstille Real Madrid økonomisk, samtidig med, at tilbuddet om klubben er attraktivt nok for Ronaldo.

Det forlyder, at PSG, AC Milan og Manchester United er de tre store europæiske klubber, der har haft kontakt med Ronaldo-lejren indtil videre, men der er endnu et stykke til enighed med Real Madrid omkring klubbens 32-årige verdensstjerne. Han skulle således også have fastslået, at Kina, USA eller andre ligaer uden for Europa ikke har interesse på nuværende tidspunkt.

Real Madrid vil kræve et stort beløb for Ronaldo, der dog ikke kan købes fri uden kongeklubbens sammentykke. I Ronaldos kontrakt står der nemlig en enorm frikøbsklausul på over syv milliarder kroner. Et urealistisk beløb at betale for nogen fodboldklub. Dermed vil det kræve forhandlinger og enighed om et beløb, hvis Man United eller nogen anden klub vil købe portugiseren.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED