Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Moses tæt på West Ham

Af Redaktionen
30.08.2015 Kl. 20:31
Sky Sports erfarer søndag aften, at Chelseas Victor Moses er tæt på en lejeaftale med West Ham United.

Sky Sports meddeler søndag aften, at Chelsea har besluttet at udleje den 24-årige kantspiller Victor Moses ud.

Flere Premier League-klubber skulle have været interesseret i Moses denne sommer, men ifølge mediet, så bliver det West Ham, der får glæde af spilleren. Moses skulle selv have stor interesse i The Hammers, eftersom det blandt andet betyder, at han ikke behøver t flytte fra hjemmet i London.

Moses har i de senere år været udlejet til Liverpool og Stoke. Han kom til Chelsea fra Wigan med store forhåbninger, men er aldrig rigtig blevet den store succes på Stamford Bridge. Det er kun blevet til 12 Premier League-kampe for Chelsea – de kom alle i Moses' første sæson i klubben tilbage i 2012/13.

Moses, der er nigeriansk landsholdsspiller, fik i sidste sæson 19 ligakampe for Stoke og scorede tre gange.

Der er ikke meldt et tidsperspektiv ud omkring, hvornår aftalen skulle falde på plads. Sikkert er det dog, at hvis det sker, så bliver i indenfor 45 timer. Transfervinduet lukker som bekendt tirsdag aften dansk tid.

Annonce