Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Leicester byder på EM-profil

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
26.07.2016 Kl. 08:54
Ifølge Sky Sports har Leicester budt 5,25 millioner pund på Bartosz Kapustka.

Bartosz Kapustka gjorde indtryk ved EM-slutrunden, og det har nu fået flere europæiske klubber til at jagte den unge polak. Leicester har længe været blandt de interesserede, og nu melder Sky Sports, at de engelske mestre har budt på midtbanespilleren.

Den blot 19-årige spiller fra Cracovia har allerede 11 landskampe for Polen, og med et bud på 5,25 millioner pund håber Leicester at hente spilleren, som imponerende under Polens kamp imod Nordirland.

Men Leicester kommer højst sandsynligt til at møde konkurrence om spillerens underskrift fra klubber i Premier League, Spanien, Tyskland og Holland.

Kapustka kan blive Ranieris fjerde indkøb denne sommer efter Nampalys Mendy, Ron-Robert Zieler og Ahmed Musa har meldt deres ankomst på King Power Stadium.

Annonce