Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Everton i forhandlinger omkring køb af Napoli-es

Af Gustav Tornby
29.08.2016 Kl. 11:28
Everton er i forhandlinger med Napoli omkring et køb af den italienske angriber Manolo Gabbiadini. Det skriver Sky Sports.

Everton har haft den store pung oppe af lommerne denne sommer. Hidtil har ankomsten af Ronald Koeman og klubbens stenrige ejer Farhad Moshiri bragt indkøb af Yannick Bolasie, Ashley Williams, Idrissa Gueye og Maarten Stekelenburg, men det tyder på, at mere er på vej til Merseyside. 

I hvert fald melder Sky Sports mandag morgen, at Everton er i forhandlinger med Napoli omkring et køb af den 24-årige angriber Manolo Gabbiadini. 

Efter sigende vil Napoli have i omegnen af £25 millioner for Gabbiadini og flere meldinger fra den italienske presse tyder på, at the Tofees allerede har fået et bud på £19,6 millioner afvist. 

Gabbiadini kom til Napoli i januar sidste år for £10,2 millioner fra Sampdoria og siden da står han noteret for 20 mål for den syditalienske storklub. Han var ikke en del af Italiens trup til denne sommers EM, men står noteret for seks landskampe for sit land – senest tilbage i september i 2015. 

Everton, der har heftig finansiel opbakning fra klubbens nye ejer Farhad Moshiri, har hidtil denne sommer brugt omkring £50 millioner på fire nye spillere, men det tyder altså på, at de har planer om at handle endnu mere inden vinduet lukker onsdag. 

De håber på at hente en ny spiller, der både kant spille kant og angriber og her anser de Gabbiadini som den optimale løsning. 

Gabbiadini startede sin karriere hos Atalanta og skiftet til Juventus i 2012, men blev da udlejer til Bologna og sidenhen solgt til Sampdoria i 2013. 

Annonce