Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-eksperter: Hvor ender Leicester i næste sæson?

Af Jeppe Augustsen
04.05.2016 Kl. 22:21
Eksperterne giver deres bud på, hvor Leicester ender i næste sæson - og de tror ikke, at de forsvarer deres titel.

Leicester har haft en fuldstændig enestående sæson, og i mandags blev sensationen en realitet. Et 2-2-resultat på Stamford Bridge mellem Chelsea og Tottenham sendte mesterskabet til King Power Stadium.

Et odds på 5.001 inden sæsonstart viser, at der er tale om en af de absolutte største præstationer i fodboldens historie.

Men hvordan kommer det til at gå Claudio Ranieri & Co. i næste sæson? Eksperter hos Sky Sports giver deres bud:

Paul Merson

– Jeg tror, de ender på 10. pladsen. Hvis de ender i top seks, så vil jeg blive meget overrasket. I næste sæson skal de spille Champions League. Ikke for at være respektløs, men jeg vil blive overrasket, hvis de ender i den gode halvdel af tabellen. Selv hvis de ender som nummr 17, vil det ikke være helt tosset.

Matt Le Tissier

– Jeg forventer, at de kommer til at kæmpe med om de pladser, der giver adgang til europæisk fodbold. Jeg er nok ikke den bedste at spørge, da jeg så dem som nedrykkere denne sæson. Jeg tror, de kommer til at være godt med, men det bliver afgørende, om de kan holde på spillere som Kanté og Mahrez.

Charlie Nicholas

– Det vil være en succes, hvis de kvalficerer sig til europæisk fodbold. De kommer til at forstærke sig, men de andre hold kommer til at holde øje med dem. De anede ikke, hvor godt Drinkwater og Kanté ville gøre det. Det samme kan siges om Vardy og Mahrez.

Phil Thompson

– Det er meget svært at sige, men jeg tror, de kommer til at bygge videre på det, de har opbygget. Hvis de kan holde på Kanté, Kane og Vardy, så vil de få en god sæson. Men hvis der kommer gode bud, så vil de ikke stå i vejen for dem. 

Annonce