Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-ekspert: Liverpool kan vinde mesterskabet

Af Jeppe Augustsen
01.12.2015 Kl. 14:04
Sky Sports-eksperten, Dean Ashton, kan ikke se, hvorfor Liverpool ikke skulle kunne vinde mesterskabet i denne sæson.

Liverpool fik ikke en god start på sæson, og det resulterede også i, at ledelsen i Liverpool valgte at fyre Brendan Rodgers efter ni kampe.

Som erstatning for den nordirske manager hentede man Jürgen Klopp, og siden da er det gået bedre for The Reds, hvor det er blevet til 11 point ud af 16 mulige i Premier League-sammenhæng. 

Liverpool ligger på sjettepladsen med seks point op til Leicester og Manchester City, der besidder førstepladsen, og ifølge Dean Ashton skal man ikke udelukke Jürgen Klopp & Co. i titelræset.

– Både Tottenham og Liverpool ser ud til at være seriøse kandidater til top fire i denne sæson. Det har indtil videre været en utrolig spændende sæson, og det kunne sagtens gå hen og blive en af de mest tætte nogensinde. Det ser det hvertfald ud til, lyder det fra Dean Ashton.

– Der er stadig lang vej endnu, og Klopp prøver at implementere sine metoder, og han har gjort det rimelig hurtigt og succesfuldt. Han er en person, som spillerne vil løbe ekstra for, og det ser ud til, at han har fået spillerne over på sin side. Han har en karisma, og man er i færd med en ny opbygning i Liverpool. Hvorfor skulle de ikke kunne gå hen og vinde mesterskabet?, slutter den tidligere West Ham-angriber.

Liverpool skal i den kommende spillerunde en tur til St. James' Park, hvor de møder et kriseramt Newcastle-mandskab.

Annonce