Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-ekspert: Arsenal har desperat brug for ny angriber

Af Marc Stig Christensen
06.02.2016 Kl. 10:19
Den gamle Arsenal-spiller og nuværende Sky Sports-ekspert, Paul Merson, er langt fra imponeret over klubbens ageren på vinterens transfermarked, hvor han mener, der mangler en angriber.

Arsenal har været inde i en mindre bølgedal på det seneste, og faktisk har The Gunners ikke scoret i deres seneste tre ligaopgør, mens man også skal over en måned tilbage for at finde seneste Premier League-sejr.

Det er ikke holdbart, og manglen på en ny angriber er, ifølge Paul Merson, ikke til at tage fejl af.

– Lige pludselig er Arsenal gået fra at være ved at vinde ligaen til at kæmpe for at holde fast i top fire. De har ikke det nødvendige dræberinstinkt, hvor man ved, at der er mand oppe foran, som bare hakker bolden køligt i mål uden hurlumhej. Det skal altid være det perfekte mål og opspil, når Arsenal spiller.

– De har behov for en klinisk og kompromisløs afslutter, og sådan en skulle de have hentet i transfervinduet. De har altså ikke scoret i tre kampe nu!

– Arsenal har pengene. De kan stort set købe alle spillere i hele verden. Hvis du byder 70 millioner pund for Robert Lewandowski – tror du så, det bliver afvist?, sluttede Paul Merson retorisk af i hans interview med Daily Mail. 

Arsenal spiller imorgen i Bournemouth. 

Annonce