Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Burnley har budt på Deportivo-angriber

Af Pelle Rigtrup
15.08.2017 Kl. 16:13
The Clarets har, ifølge Sky Sports, afgivet et bud på Deportivo La Corunas angriber, Florian Andone.

Burnley har henover sommeren sagt farvel til angriberen Andre Gray, der blev solgt for et rekordhøjt beløb til Watford. The Clarets har derfor været på jagt efter en ny angriber, og ifølge flere medier har klubben været meget lune på Leeds-angriberen Chris Wood, der i sidste sæson blev topscorer i the Championship. 

Leeds har dog afvist begge Burnleys bud, og ifølge Sky Sports har man nu rettet kikkerten mod Spanien i jagten på en ny mand med mål i støvlerne. 

Det pålidelige medie skriver således, at englænderne har budt £11,5 mio. for Deportivo La Corunas Florian Andone, der i sidste sæson nettede 12 gange for spanierne i La Liga. 

Tidligere har klubber som Watford og Fiorentina været meldt interesserede i Andone, men Burnley håber nu på, at de med deres bud kan hente den 24-årige angriber til Turf Moor. 

Florian Andone kom til Deportivo La Coruna sidste sommer fra Cordoba, og udover at være angriber for den spanske klub optræder han også på det rumænske landshold. 

Annonce