Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skuffet Ranieri: Vi fik en lærestreg

Af Søren Nørgaard
24.09.2016 Kl. 18:55
Claudio Ranieri var skuffet over sine spillere i pausen af kampen mod Manchester United.

De engelske mestre fra Leicester fik lørdag ørene i maskinen, da de besøgte Old Trafford og Manchester Untied. I løbet af de første 45 minutter havde De Røde Djævle bragt sig foran med 4-0 og tre af målene endda efter hjørnespark. 

Efter kampen erkendte Leicester-manager Claudio Ranieri, at hans spillere havde underpræsteret i første halvleg, ligesom han kalder det en god lærestreg for The Foxes:

– Det var en meget god lærestreg for os i dag, fordi når man indkasserer et mål, så er det vigtigt, at man bevarer roen og ikke går i panik. Det lykkedes ikke for os i dag, så det skal vi lære af, siger den italienske manager. 

Allerede på tirsdag skal Leicester i aktion igen, når de hjemme på King Power Stadium tager imod FC Porto i Champions League. Claudio Ranieri skal derfor hjem og snakke med sine spillere, så de hurtigt kan komme videre fra lørdagens nederlag:

– Jeg skal selvfølgelig hjem og snakke kampen igennem med spillerne, så vi kan se fremad. Alle hold kan tabe fodboldkampe, men det er vigtigt for os, at vi bevarer vores mentale styrke, fordi det er vores kendetegn, slutter Claudio Ranieri. 

Annonce