Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skandale: United ville sælge stjerne bag hans ryg

Af Redaktionen
02.07.2015 Kl. 02:51
''Robin van Persie blev forsøgt solgt, uden at han selv var klar over det''. Store ord og voldsomme beskyldninger har ramt Manchester United torsdag morgen.

Van Persie bliver forsøgt drevet ud af Manchester United med særdeles usympatiske metoder. Noget, som er foregået i mere end et halvt år. Sådan lyder beskyldningen fra den tidligere Feyenoord – og landsholdskammerat med van Persie, Pierre van Hooijdonk.

Den 31-årige angriber Robin van Persie er uden tvivl på vej væk fra United denne sommer. Især tyrkiske Fenerbahce skulle være interesseret i angriberen, og et skifte er efter sigende nært forestående. 

Ifølge Pierre van Hooijdonk, så har United dog brugt meget ufine metoder i forsøget på at sælge spilleren over en længere periode. Den tidligere stjernespiler mener, at man allerede i januar forsøgte at komme af med van Persie i en konkret aftale – uden at spilleren anede uråd. Det betyder, at van Persie kan være presset ud i et klubskifte, som han end ikke selv ønsker.

– Så tidligt som i januar måned i år, fik jeg information fra kontakter i Tyrkiet omkring Robin (van Persie) og Fenerbahce, skriver van Hooijdonk i sin klumme i den anerkendte fodboldavis, Voetbal International, og fortsætter:

– Da jeg fik den information, vidste jeg med det samme, at Manchester United bare havde sendt folk ud for at teste markedet. Uniteds agenter forsøgte at finde klubber rundt omkring, der ville betale det højst muligt beløb for van Persie. Hans kontrakt udløber næste år, så de forsøger at få penge for ham nu.

– Van Persie havnede pludselig i en svær situation. Til omverdenen sagde han jo, at han var glad for at være i klubben og det var han jo. Det forstår jeg godt. Men selvom han ikke vidste det, så kunne han naturligvis mærke, at klubben ville af med ham.

Selvom en spiller selvfølgelig selv sætter den endelige underskrift, så kan det være svært at sige nej, når man har to desperate klubber i ryggen, der allerede er enige om et beløb. Det forklarer van Hooijdonk, der mener, at det er en svær situation for United-stjernen lige nu.

– En stor klub i England, Spanien eller Tyskland er helt klart mere attraktiv for en spiller (end fx en tyrkisk klub). Men når spilleren endelig indser, at han bliver solgt bagved sin egen ryg, så har de to klubber allerede lavet en aftale, siger hollænderen med reference til van Persie og uddyber om den konkrete sag:

– Selvfølgelig er pengene gode – og livet er godt for ham i Istanbul (Fenerbahce), men det er ikke en af Europas store ligaer dernede. Men nu er der jo pres på. Man bliver tvunget ud af klubben, hvor ens arbejdsgiver allerede har lavet en aftale for dig. Det er det spil, som jeg forstår foregår lige nu, siger den tidligere topangriber, der kommer med et godt råd til sin tidligere holdkammerat:

– Jeg råder Robin van Persie til forlade Manchester United denne sommer. Alle signaler går mod, at de vil af med ham nu, så hvis jeg var ham, ville jeg komme ud i tide.

Pierre van Hooijdonk er ikke en Hr-hvem-som-helst. Han scorede mere end 330 mål som professionel spiller i årene 1989-2007, hvor det også blev til 46 landskampe for Holland. Han havde stor status i klubber som Feyenoord, Celtic og Nottingham Forest. Desuden spillede han i Fenerbahce i to år, hvilket gør, at han har masser af kontakter i tyrkisk fodbold.

Historien kommer altså fra hollandske Voetbal international, men den skaber formentlig ramaskrig i England i morgentimerne torsdag. The Mirror, der er Englands tredjemest læste avis, har ryddet forsiden af sportssektionen for historien.

''Van Persie sold in secret – Old Trafford striker hawked around European clubs without him knowing''

Læs også: BBC: Sådan kan Manchester United stille op i næste sæson

 

Annonce