Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sir Alex: Alle kan vinde titlen

Af Simon Vincensen
13.10.2015 Kl. 17:43
Den legendariske Manchester United-mand mener, at ligaen i år er alles til at vinde.

Manchester City topper indtil videre Premier League foran Arsenal og Manchester United, som halser efter med to point. Den åbne start på sæsonen betyder, at alle kan vinde ligaen i år. Det siger den tidligere Manchester United-manager, Sir Alex Ferguson. 

– Alle kan vinde ligaen i år. Leicester har været det mest stabile hold, med kun et enkelt nederlag. Hvis Manchester United befinder sig helt i top, når nytåret banker på døren, så har de en chance, siger Old Trafford-legenden. 

Manchester Uniteds manager Louis van Gaal, har endnu engang brugt mange millioner pund på at styrke sin trup, og Sir Alex Ferguson håber, at de nyankomne hurtigt vil finde deres plads på holdet. 

– Van Gaal har købt en række spillere. Seks spillere denne sommer, og fem eller seks sidste år. Det er ikke nemt at komme til Manchester United og det tager tid at falde til. 

– Normalt tager det lang tid at falde til. Specielt som udlænding. Dwight Yorke var en undtagelse i min tid, siger den legendariske skotte. 

Annonce