Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shearer: Zlatan har en kæmpe viljestyrke

Af Marc Stig Christensen
24.02.2017 Kl. 14:57
Alan Shearer har selv prøvet at spille på Premier League-niveau i en høj alder, og han ved hvor meget det kræver.

Alan Shearer er uden tvivl en af Premier Leagues største profiler nogensinde, hvilket hans målstatistik siger noget om. Han har nettet hele 260 gange, og det gør ham til ligaens mest scorende spiller nogensinde. 

Han lagde støvlerne på hylden tilbage i 2006, hvor han var 35 år, og han kender derfor alt til at holde formen og målscoringen ved lige som en aldrende spiller. Noget som Zlatan Ibrahimovic gør fantastisk i øjeblikket. 

– Jeg spillede i Premier League indtil jeg var næsten 36 år, og for at kunne konkurrere i den alder, må man være sulten til hver eneste træning og ikke kun have sulten i kampene. På daglig basis bliver man nødt til hele tiden at presse sig selv. Men samtidig tager kroppen slagene hårdere, og det bliver hele tiden sværere at komme sig og restituere. 

– Man skal have en kæmpe viljestyrke for at gøre det (som Zlatan gør, red.), men man har også brug for en manager, der forstår ens behov – hvornår man har brug for et hvil, og hvornår man skal deltage og ikke skal deltage i træningen. 

– Ibrahimovic har sådan en træner i Mourinho, og det er fantastisk, men han skal selvfølgelig stadig ud på banen og gøre arbejdet hver uge, har Alan Shearer blandt andet skrevet i sin klumme hos BBC Sport.

Newcastle-legenden Alan Shearer er som nævnt Premier Leagues mest scorende spiller med 260 kasser, og der er et godt stykke ned til Wayne Rooney på andenpladsen. Han er nemlig på 195 mål. 

Annonce