Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shawcross: Vil meget gerne forlænge med Stoke

Af Mahmoud Menhem
25.07.2017 Kl. 07:36
Stoke City-anfører Ryan Shawcross udtaler, at han meget gerne vil forlænge sin kontrakt med klubben.

Ryan Shawcross har spillet det meste af sin karriere i Stoke City, og det er noget, han håber på, kommer til at fortsætte.

Stoke-anføreren har nemlig blot et enkelt år tilbage af sin kontrakt og afventer dermed et udspil fra klubben.

Shawcross ligger dermed ikke skjul på sit store ønske om en ny kontrakt med klubben, og selvom der har været tale om en ny kontrakt, så er der endnu ikke kommet et decideret udspil.

– Jeg har altid sagt, at jeg ønsker at blive i Stoke, udtaler Ryan Shawcross ifølge Stoke Sentinel.

– Jeg snakkede med klubben ved udgangen af sidste sæson, og siden da har vi ikke snakket igen, men jeg har stadig et år tilbage, så vi har ikke forfærdeligt travlt, fortsætter Shawcross.

– Jeg er her i yderligere en sæson, så det er dér, vi står i øjeblikket.

– Det er op til klubben. Jeg har et år tilbage, og jeg kan kun kommentere på, hvad jeg ved. Hvis de ønsker at forlænge, så vil jeg være yderst lykkelig. Jeg har haft en fantastisk tid indtil videre, og det vil jeg gerne have skal fortsætte, men der er nødt til at være en kontrakt, jeg kan underskrive.

Annonce