Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shaqiri: Xhaka skal nok komme op på hesten igen

Af Mahmoud Menhem
26.06.2016 Kl. 06:22
Granit Xhaka skal nok komme op på hesten igen, efter han brændte straffespark ottendelsfinalen ved EM. Det siger hans landsholdskammerat, Xherdan Shaqiri.

Schweiz mødte lørdag Polen i ottendedelsfinalen ved denne sommers EM-slutrunde i Frankrig, hvor kampen blev afgjort på straffespark.

Her var Arsenals nye midtbanespiller, Granit Xhaka, den eneste der brændte, hvorfor Polen løb med sejren, og Schweiz nu er ude af turneringen.

Det er altid hårdt at være den, der brænder et straffespark i en straffesparkskonkurrence, men spørger man Stokes Xherdan Shaqiri, så skal Xhaka nok komme op på hesten igen.

– Granit er meget professionel, så han kan håndtere dette, udtaler Xherdan Shaqiri ifølge Daily Mirror.

– Selvfølgelig er vi alle skuffede. Alle kan begå fejl, det sker. Nogle gange er det din tur til at være spilleren, der er mest ked af det, fortsætter Shaqiri.

– Granit skal nok komme op på hesten igen og komme videre. Jeg håber, at han vil score i ottendedelsfinalen til VM.

 

Annonce