Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Serie A-klub vil have Balotelli - klar til at give ham anførerbindet

Af Jeppe Augustsen
24.05.2016 Kl. 15:53
Præsidenten i Crotone, Raffaele Vrenna, fortæller, at de er villige til at gøre Mario Balotelli til anfører, hvis det kan lokke ham til klubben.

Efter en skuffende sæson valgte Liverpool i sommer at sende Mario Balotelli til Milan på et lejeophold, men det har heller ikke været en succes.

Milan er dog interesseret i at beholde den kontroversielle angriber, men det vil kræve, at Liverpool er villige til at leje ham ud endnu en sæson og betale en større del af hans løn.

Derfor ønsker Liverpool at finde en anden løsning, og Crotone er interesseret. Selv om lønnen formentlig vil blive et problem, så drømmer Crotone-præsident Raffaele Vrenna om at hente Mario Balotelli.

– Det vil være en stor ære at bringe Mario til Crotone. Han er en del af historien i italiensk fodbold og kan hjælpe os, siger Raffaele Vrenna til Gazzetta dello Sport og tilføjer:

– Vi er klar til at give ham anførerbindet, og han vil som minimum score 25 mål i Serie A for os, men hans løn er måske for stor, slutter han.

 

Annonce