Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sent mål sænkede Everton på Turf Moor

Af Jeppe Augustsen
22.10.2016 Kl. 15:54
Et sent mål fra Scott Arfield sikrede Burnley de tre point over Everton hjemme på Turf Moor, mens Swansea og Watford delte på Liberty Stadium.

Ronald Koeman og Everton skulle i dag en tur til Turf Moor, hvor oprykkerne fra Burnley ventede dem. 

Allerede efter to minutters spil fik Kevin Mirallas en god mulighed, men Tom Heaton viste sin hurtighed på streget og reddede belgierens afslutning.

I det 39. minut kom kampens første scoring, da Sam Vokes modtog bolden efter en returbold og sendte den ind bag Maarten Stekelenburg til 1-0, som også blev resultatet ved halvleg.

Med en halv time tilbage af den ordinære spilletid blev der bragt balance i regnskabet. I fuld fart hamrede Yannick Bolasie bolden i kassen fra højre side 1-1.

Herefter bølgede kampen frem og tilbage, og det lignede dermed en pointdeling på Turf Moor, men sådan skulle det ikke gå. I dommerens tillægstid gjorde Scott Arfield det nemlig til kampens resultat 2-1.

På Liberty Stadium tørnede Swansea og Watford sammen, men det endte uden mål i det walisiske.

Annonce