Sensationelt skifte på vej? Chelsea overvejer Vardy-køb
Chelsea-manager Antonio Conte arbejder hårdt på at forstærke sin offensiv efter sidste sæsons topscorer, Diego Costa, er på vej væk fra klubben.
The Blues har denne sommer brugt hele £67 millioner på spanske Alvaro Morata, men Conte er ikke færdig med at forstærke sit angreb, skriver Daily Mirror.
I den forbindelse har The Blues efter sigende udset sig Jamie Vardy, der passer til den profil, Chelsea jagter. 30-årige Vardy er en erfaren spiller, der kan hentes for en lavere pris end en spiller, der kan hentes på toppen af deres karriere.
Vardy scorede 13 Premier League-mål i sidste sæson og har nettet to gange i lige så mange kampe i denne sæson.
Det skulle ifølge Daily Mirror dog blive svært at hente både Danny Drinkwater og Jamie Vardy til Stamford Bridge.
Drinkwater skulle efter sigende koste £30 millioner.