Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Selvmål sendte Manchester City ud af Champions League

Af Jeppe Augustsen
04.05.2016 Kl. 20:38
Fernando blev noteret for et selvmål, da Manchester City her til aften blev sendt ud af Champions League.

Manchester City skrev historie, da de efter en samlet 3-2-sejr over i PSG kvalificerede sig til Champions League-semifinalerne for første gange i klubbens historie.

Her skulle de op imod de spanske giganter fra Real Madrid, hvor det første opgør skulle spilles på Etihad Stadium. Kampen endte 0-0, og her til aften skulle returkampen på Santiago Bernabeu spilles.

Efter ti minutter blev gæsterne svækket, da Vincent Kompany måtte lade sig udskifte, og Manchester City-kaptajnen blev erstattet af Eliaquim Mangala.

I det 20. minut sendte Gareth Bale en afslutning af, og det skulle vise sig at være en god idé. Waliserens skud blev nemlig rettet af og snød Joe Hart inde, og dermed tog Real Madrid føringen. 

Kort før halvleg var Manchester City tæt på at komme på 1-1, men Fernandinho måtte se sin afslutning blive afvist af stolpen. Hjemmeholdet kunne derfor gå til pause med en 1-0-føring.

I anden halvleg var det så Real Madrids tur til at ramme træværket. Gareth Bale forsøgte sig igen fra distancen, men blev afvist af overliggeren. 

Real Madrid sad mest på spillet i store dele af anden halvleg, men som kampen skred frem begyndte gæsterne at komme længere frem på banen. I det 89. minut forsøgte Sergio Agüero sig fra distancen, men argentinerens forsøg manglede lidt det sidste for at være inden for målrammen.

Det lykkedes aldrig for Manuel Pellegrinis tropper at få det udlignende mål, og dermed blev semifinalen slutdestinationen for Manchester City.

Annonce