Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes: Rooney skal ikke tage til Everton

Af Jeppe Augustsen
26.03.2017 Kl. 12:07
Paul Scholes mener, at Wayne Rooney bør blive i Manchester United og kæmpe for sin plads.

Ifølge de engelske medier er Wayne Rooney muligvis i gang med sin sidste sæson for De Røde Djævle.

Manchester United-kaptajnen er gennem de seneste par måneder blev rygtet til Everton, MLS og Chinese Super League.

Hvis man spørger Manchester United-legenden, Paul Scholes, så håber han, at Wayne Rooney beslutter sig for at blive på Old Trafford.

– Wayne er en sensationel fodboldspiller og har været det for England og Manchester United i næsten 15 år. Han er meget respekteret, og jeg mener, at han stadig har noget at byde ind med i Manchester United og på det engelske landshold, siger Paul Scholes til M.E.N og tilføjer:

– Jeg synes ikke, han skal tage til en anden engelsk klub. Jeg håber, han kommer tilbage på United-holdet. Det bliver en kamp, men den Wayne, jeg kender, er ikke bange for en udfordring.

– Der har været en masse snak om, hvor han skal hen, men med sine præstationer gennem sin karriere har han fortjent at gøre lige det han har lyst til. Jeg håber, han bliver og kæmper for sin plads, slutter Scholes.

Annonce