Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes håber Mourinho beholder Giggs

Af Gustav Tornby
25.05.2016 Kl. 12:13
Paul Scholes håber på, at sin gode ven og tidligere holdkammerat Ryan Giggs bliver på Old Trafford, når José Mourinho overtager jobbet hos Manchester United.

José Mourinho forventes at overtage jobbet som Louis van Gaals afløser på Old Trafford efter hollænderen mandag aften blev fyret – blot to dage efter han førte De Røde Djævle til sejr i FA Cup'ens finale mod Crystal Palace. 

Ryan Giggs var Louis van Gaals assistent i løbet af hollænderens to år på Old Trafford, og var blandt kandidaterne til at overtage jobbet som manager i klubben efter den tidligere Barcelona-managers planlagte afsked i 2017, men Mourinho forventes at bringe sin egen stab til United – heriblandt sin højre hånd Rui Faria. 

Derfor er Ryan Giggs' fremtid meget tvivlsom, og ifølge flere medier tager Giggs, der har vundet Premier League hele 13 gange, måske et job andetsteds. Men Paul Scholes mener, at hans tidligere holdkammerat og tætte vens store kendskab til Manchester United bør blive brugt af José Mourinho og hans stab. 

– Jeg har ikke talt med ham i et par dage, men forhåbentligt bliver han stadigvæk involveret. Han har fantastisk erfaring og kender klubben. Jeg tror, at alle, der er involveret med klubben og fansene specielt ville elske, at han på en eller anden måde er involveret – om det er assistent eller blot ved at hjælpe Mourinho ved at være der, fortæller Scholes til talkSPORT. 

– Han har næsten været der i 30 år, han kender spillerne, han ved, hvilken form for spillestil, der forventes og forhåbentligt kan han på én eller anden måde bruges, slutter Scholes. 

Annonce