Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel revser Klopp: Han har dræbt Lovren

Af Jeppe Augustsen
23.10.2017 Kl. 06:29
Peter Schmeichel er bestemt ikke imponeret af Jürgen Klopps behandling af Dejan Lovren.

Liverpool-defensiven havde igen store problemer, og det endte med et 1-4-nederlag til Tottenham.

Efter tolv minutters spil var Liverpool bagud med 0-2, hvor Dejan Lovren ikke så alt for god ud ved begge mål.

Efter en halv times spil blev den kroatiske midtstopper pillet ud, selvom han ikke var skadet, og Peter Schmeichel mener bestemt ikke, at Jürgen Klopp har behandlet Dejan Lovren godt.

– Han har dræbt Lovren. Udskiftningen har ikke hjulpet noget som helst. De forsvarer stadig som var det deres første gang, siger Schmeichel til Super Sport og tilføjer:

– Den måde, som de forsvarede på mod Tottenham, er den samme måde, som de har gjort gennem hele sæsonen. Det er så naivt forsvarsspil, og Klopp skal taget ansvaret.

– Med udskiftningen gav han ansvaret til Lovren, og han vil tage overskrifterne, og det er ikke fair. Det bør være Klopp, slutter Schmeichel.

Liverpool ligger på niendepladsen med 13 point efter ni kampe.

Annonce