Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salah-transfer: Fiorentina vil have Inter nedrykket

Af Redaktionen
05.07.2015 Kl. 18:51
Chelseas egyptiske kantspiller Mohamed Salahs transersituation får nu for alvor de italienske temperamenter i kog.

Fiorentina fastslog forleden, at de er villige til gå rettens vej i kampen om at få Mohamed Salah til klubben, efter at han har tilsyneladende har afvist at forlænge aftalen med La Viola.

Salahs agent bekræftede desuden, at man ville skifte til en anden italiensk klub – noget, der bestemt ikke behager Fiorentina, der nu angriber Inter Milan for at forsøge at få fingre i Chelseas kantspiller. Inter vil efter sigende byde 140 millioner kroner for Salah og det behager ikke Fiorentinas vice-præsident, Paolo Panerai.

– Kære Giovanni (Giovanni Malago, Italiensk olympisk komite), Salah-transferen er dråben. Vi kan ikke længere tolere den mangel på respekt for regler, som der åbenbart hersker. Hvis fodboldklubber blev straffet for at bryde regler, så burde Inter Milano være nedrykket for længst? Hvilken klub er det, som har penge på Cayman øerne.. skriver Panerai på sin Twitter-profil i en kommentar, der roder i flere af Inters brodne kar hvad angår økonomi og uddyber:

– Platini ved, at Inter har brudt fair play-reglerne. For Salah og også andre spillere. Det er det rigtige tidspunkt at straffe dem på og gøre dem til et eksempel for alle andre, skriver vice-præsidenten.

Serie A-klubben Fiorentina havde Salah på lån i det sidste halve år af den forgangne sæson. Her var det den almindelige opfattelse, at Fiorentina havde en option i kontrakten som gjorde, at de frit kunne forlænge aftalen med Salah endnu et år og købe ham fri i slutningen af sæsonen.

Ikke alene vil Salah nu ikke respektere den rygtede aftale, men at Inter melder sig, gør altså tilsyneladende La Viola endnu mere vrede og det er selvfølgelig en transfersaga, som er et stykke vej fra at nå sin ende.

 

Annonce