Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sakho afviser Stoke - går efter United-stopper

Af Marcus Sørensen
29.08.2016 Kl. 13:48
Daily Mirror skriver, at Mamadou Sakho har afvist Stoke City. Mark Hughes har nu rettet blikket mod Manchester Uniteds Phil Jones.

Stoke er desperate efter at hente en ny stopper inden transferdeadline på onsdag.

Her har klubben haft flere emner på ønskelisten, hvor de to største navne har været Mamadou Sakho og Phil Jones.

Nu skriver Daily Mirror, at førstnævnte har afvist at blive udlejet til Stoke.

Derfor har Mark Hughes nu rettet fokus mod Phil Jones, der er til overs hos Manchester United, hvor Eric Bailly, Chris Smalling, Daley Blind og Marcos Rojo alle er foran englænderen i stopperkøen.

Her er der ligeledes tale om en lejeaftale, eftersom Manchester United efter sigende ikke er klar til at slippe Jones permanent.

Phil Jones har ikke figureret i nogen af Uniteds indledende Premier League-kampe.

Annonce