Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saints-koryfæ: Celtic-forsvarer et skridt nærmere PL-skifte

Af Alexander Falk
31.08.2015 Kl. 12:16
Southampton-legenden Matt Le Tissier er overbevist om, at Celtics Champions League-exit kan åbne muligheden for, at ombejlede Virgil van Dijk skifter til St. Mary's Stadium.

Southampton fik ikke mulighed for at hente den tidligere lejesvend, Tony Alderweireld, der skiftede til Tottenham Hotspur, hvilket har fået Ronald Koeman til at overveje nogle defensive transfermål. 

The Saints har tidligere tilbudt £9 millioner for Celtic-hollænderen, Virgil van Dijk, men buddet blev afvist af den skotske storklub, men et nyt tilbud kan få både van Dijk og Celtic på andre tanker. 

Klubben er nemlig røget ud af Champions League, og det mener Saints-legenden, Matt Le Tissier, kan have en afgørende betydning for, om van Dijk vil blive på Celtic Park eller skifte til St. Mary's Stadium. 

– Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at Southampton har været interesseret i ham (Virgil van Dijk, red.) gennem længere tid, udtaler Le Tissier til Alan Brazil Sports Breakfast. 

– Med Celtic ude af Champions League, er der nu en større mulighed for, at vi kan få ham. Og han vil være fantastisk tilføjelse til truppen. 

24-årige van Dijk har spillet i Celtic siden 2013, og den høje midtstopper har endnu sin A-landsholdsdebut til gode. 

Annonce