Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rybus: Min klub afviste bud fra Boro

Af Mads Bye Marboe
29.06.2016 Kl. 11:33
Terek Grozny afviste i januar et bud fra Middlesbrough på Maciej Rybus. Det bekræfter polakken.

Middlesbrough er i gang med forberedelserne til den kommende sæson, hvor traditionsklubben atter skal spille Premier League-fodbold.

Oprykkerne indtil videre forstærket sig med Bernardo Espinosa fra Sporting Gijon og danske Victor Fischer, som kommer til fra Ajax, men allerede i vinter var der forstærkninger undervejs.

Maciej Rybus, som for nylig er skiftet til Olympique Lyon, bekræfter nemlig, at Middlesbrough afgav et bud.

– Besiktas ville have mig, men Inter fulgte mig tæt. Min agent, Mariusz Piekarski, informerede mig om interessen fra Milano-klubben. Sidste vinter tilbød Middlesbrough også en million euro plus en million euro, når de rykkede op i Premier League, men min russiske klub afviste tilbuddet, udtaler han ifølge clubcall.com og fortsætter:

– Nu, hvor jeg er fri, ville jeg vente indtil slutningen af Europamesterskaberne med at beslutte, hvor jeg skulle hen, men tilbuddet fra Lyon var vigtigt og konkret, og jeg besluttede mig for at underskrive en treårig aftale.

Leicester er ligeledes med blevet sat i forbindelse med polakken, som missede sommerens slutrunde på grund af skader.

Annonce