Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Roy Keane vil have Everton-profil til Old Trafford

Af Gustav Tornby
27.02.2017 Kl. 21:41
Roy Keane mener, at Manchester United bør hente Everton-profilen Seamus Coleman.

Seamus Coleman kom til Everton fra irske Shamrock Rovers tilbage i 2009 og sidenhen har den irske back etableret sig som én af Premier Leagues bedste højrebacks. 

I de seneste par sæsoner har han også været rygtet til Manchester United og en række af andre Premier League-tophold. 

Står det til Manchester United-favoritten Roy Keane, så henter De Røde Djævle også den 28-årige irske landsholdsspiller. 

– Jeg ville elske at se Seamus hos Manchester United. Det ville passe ham perfekt. Selvfølgelig spiller han i en god klub hos Everton, fortæller Keane, der er assistenttræner på det irske landshold, ifølge Daily Express. 

– Han bliver ikke yngre. Fra et selvisk synspunkt, fra et irsk synspunkt, så vil man se spillere som Seamus spille i Champions League og smage på fodbold på det niveau. 

– Når det så er sagt, så betyder det nødvendigvis ikke, at han kommer til at spille Champions League, hvis han skifter til United, lyder den sidste kommentar fra Keane. 

Seamus Coleman har i denne sæson spillet 23 kampe, scoret fire mål og lavet tre assists. 

Annonce