Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney med flot gestus: Donerer £100,000 til ofrene for terrorangreb

Af Jeppe Augustsen
25.05.2017 Kl. 07:55
Rooney donerer et stort beløb til terror-ofrene i Manchester.

Alle var i chok, da der mandag aften sprang en bombe i Manchester Arena til en koncert med den amerikanske sangerinde, Ariana Grande.

22 mennesker mistede livet, heriblandt børn, og mange flere blev såret.

Gennem sin velgørenhedsfond, The Wayne Rooney Foundation, har Wayne Rooney doneret £100,000 til ofrene og de pårørende for terrorangrebet. Det skriver Daily Mirror.

– Der er øjeblikke i livet, som påvirker en utrolig meget og samtidig sætter dybe spor. Mandag aften var en af de øjeblikke. Som mange andre har jeg haft mange fantastiske aftener i den arena – sammen med min familie. Som far er jeg dybt rystet over, at en aften kunne ende så tragisk for mange unge mennesker. Mit hjerte og tanker går ud til alle de pårørende. I er meget velkommen til at donere, skriver Rooney på sin hjemmeside. 

 

Annonce