Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney: Har stadig meget at bidrage med i United - flere år tilbage på topplan

Af Marcus Sørensen
27.04.2017 Kl. 06:46
Wayne Rooney understreger, at han ikke er færdig i Manchester United, og at han har masser af kvalitet og erfaring at bidrage med.

Manchester United kæmper for Champions League-kvalifikation, og det kan de nå både i ligaen samt med en triumf i Europa League.

Wayne Rooney har ikke været lige så meget involveret i denne sæson, som alle har været vant til, men Rooney understreger, at han ikke bare er i United for at tjene penge og gøre sin kontrakt færdig. Han har mere at bidrage med.

– Jeg føler, at jeg kan bidrage med kvalitet, ro, erfaring og viden om, hvordan man kommer i mål, uagtet om det er at vinde ligaen, at slutte i top fire eller komme i finalen. Der er en masse erfaring, som jeg kan bidrage med til holdet, fortæller Rooney til Sky.

Rooney var søndag tilbage for United efter en skadesperiode, og her kvitterede han med en scoring i sejren over Burnley.

– Selvfølgelig er det dejligt at være tilbage. Jeg vil tilbage og spille, og forhåbentlig kan jeg mellem nu og sæsonafslutningen markere mig i de kampe, jeg spiller, fortsætter Rooney.

Rooney tilføjer endda, at han mener, at han stadig har en del år tilbage på topplan, selvom mange sender ham væk fra Manchester United allerede til sommer.

– Ja, endda længere tror jeg. Alle nævner den alder. Jeg er 31, ikke en gammel mand. Selvfølgelig har jeg spillet en masse kampe. Hvem ved – måske det hjælper mig, at jeg ikke spiller så mange kampe i denne sæson, slutter Wayne Rooney, da han blev udspurgt, om han stadig mente, at han havde et par år tilbage på topplan.

 
Annonce