Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

AS Roma opgiver Riyad Mahrez

Af Pelle Rigtrup
15.08.2017 Kl. 17:16
Riyad Mahrez kommer ikke til at trække AS Romas trøje over hovedet i den kommende sæson.

Italienske AS Roma har længe været favoritter til at snuppe Riyad Mahrez, men Leicester har afvist alle italienernes bud. Romerne var med deres seneste bud på £32 mio. klar til at gøre Mahrez til klubbens dyreste spiller nogensinde, men også det bud har the Foxes afvist.

Romas sportsdirektør, Monchi, gjorde det for nyligt klart, at buddet på £32 mio. ville være det sidste, og romerne har nu valgt at indstille jagten på offensivspilleren, der åbent har erklæret, at han ønsker et skifte væk fra den engelske klub. 

Leicesters krævede angiveligt at få £40 mio. for algerieren, der var en skygge af sig selv i den forgangne sæson, men det ville italienerne ikke betale. 

Tidligere har også Arsenal været meldt interesserede, men for nyligt afslørede Arsene Wenger, at klubben aldrig for alvor var tæt på Mahrez, og det er dermed uvist, hvor han ender. 

Annonce