Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers ville have van Dijk til Anfield

Af Gustav Tornby
13.02.2017 Kl. 10:42
Brendan Rodgers har afsløret, at han var interesseret i at få Virgil van Dijk til Liverpool.

Virgil van Dijk har leveret mange flotte præstationer for Southampton denne sæson, og præstationerne er ikke gået ubemærket hen.

Den hollandske forsvarsspiller er efter sigende på ønskeliste hos Manchester City og er også blevet sat i forbindelse med et skifte til Liverpool.

Den tidligere Liverpool-manager, Brendan Rodgers, fortæller nu, at han var fan af Virgil van Dijk og var interesseret i at bringe ham til Anfield.

– Virgil van Dijk kunne have skiftet fra Celtic til Liverpool, men nogle klubber vil se spillere blive testet nogle andre steder, inden man går efter dem. Nøglen for at scoute er at finde ud af, hvornår en spiller peaker, siger Rodgers ifølge Liverpool Echo og tilføjer: 

– Man kunne se på van Dijk, at han var hurtigt, stærk, god på bolden og stærk i luften. Da jeg var i Liverpool, spurgte jeg ind til van Dijk, da han var i Groningen og senere hen Celtic, men jeg fik af vide, at han ikke var klar til os på daværende tidspunkt, slutter Rodgers.

Annonce