Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Reservespækket Liverpool-mandskab skuffede mod Swansea

Af Mads Bye Marboe
01.05.2016 Kl. 13:10
Swansea slog Liverpool med 3-1 hjemme på Liberty Stadium i søndagens første Premier League-opgør.

Liverpool spiller torsdag semfinale hjemme på Anfield mod Villarreal i Premier League, og derfor sparede Jürgen Klopp flere af holdets nøglespillere til kampen mod walisiske Swansea.

Det var fra starten af kampen tydeligt at se, at The Reds var uden store profiler som James Milner, Adam Lallana og Roberto Firmino, da hjemmeholdet tog styringen fra første fløjt.

Andre Ayew åbnede scoringen med sit første mål siden januar efter 20 minutter, inden Jack Cork scorede for første gang i over et år med en meget, meget velplaceret afslutning.

Til anden halvlegs start afløste Christian Benteke brasilianske Philippe Coutinho, og den store belgier skulle vise sig at gøre en forskel. Efter 65 minutter gav den tidligere Aston Villa-spiller nemlig håb om point med sin reducering til 2-1.

Dette håb holdt dog ikke ved længe, for Andre Ayew fordoblede sin måltotalt blot to minutter senere, da han lukkede kampen med scoringen til 3-1.

22-årige Brad Smith blev efterfølgende udvist efter sin anden advarsel med et kvarter tilbage af opgøret, og et skuffende Liverpool-mandskab endte derfor med at tabe fortjent til Swansea.

The Reds ligger nummer syv med 55 point, mens waliserne har 43 point med to runder tilbage af deres sæson.

 

Annonce