Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp: Terry er landets bedste forsvarsspiller

Af Marc Stig Christensen
29.07.2015 Kl. 07:52
Det er ikke mange år siden, at Rafael Benitez nærmest afskrev John Terry, men ifølge Harry Redknapp er han stadig den bedste på sin plads.

Den 34-årige Chelsea-legende spillede i sidste sæson samtlige minutter for Premier League- og Capitol One Cup-vinderne fra Stamford Bridge, og med den ene solide præstation efter den anden har han igen vist sig som en midterforsvarer i verdensklasse. 

Det er ikke gået ubemærket hen hos Harry Redknapp, der har skrevet dette hos Kicca.com.

– Terry har sagt, at han sagtens kan spille to år mere på topniveau, og jeg er helt enig. Han er en fantastisk spiller, gennemført professionel og en stor leder. Han organiserer forsvaret let, og så er han en ægte vindertype. Han har været afgørende for Chelsea i så mange år, og det er imponerende. 

– Han spillede samtlige kampe sidste sæson, og det er imponerende, når man tænker på, at han blev afskrevet for et par år siden. Den tidligere Chelsea-manager Rafael Benitez sagde engang, at han ikke længere kunne spille alle kampe, men Terry har virkelig bevist det modsatte. 

– Jose Mourinho ved hvor vigtig Terry er både på og udenfor banen, og han er i min optik Englands bedste forsvarsspiller.

Annonce