Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid afviser Chelsea-bud

Af Jeppe Augustsen
07.07.2015 Kl. 19:02
Ifølge Daily Mirror har Real Madrid afvist Chelseas bud på den spanske kreatør, Isco.

Indtil videre har Chelsea hentet Radamel Falcao samt Nathan fra Fluminense, hvor sidstnævnte forventes at blive udlejet.

Jose Mourinho har tidligere udtalt, at han vil hente to-tre nye ansigter til førsteholdstruppen i dette transfervindue, men det kan muligvis blive til flere, hvis man også sælger godt ud.

Én af de spillere, der bliver rygtet væk, er brasilianske Oscar. Han bliver kædet sammen med et skifte til Juventus, og der har gået rygter om, at Chelsea har afgivet et bud på Paul Pogba, hvor man smider Osvar oven i handlen. 

Nu hævder Daily Mirror, at Jose Mourinho har udset sig sin Oscar-erstatning i Real Madrid, hvor man har budt £20 millioner på Isco.

Ifølge den engelske avis er buddet blev afvist prompte af den spanske hovedstadsklub. Rafael Benitez anser Isco som en vigtig del af holdet og vil derfor ikke sælge. 

Annonce