Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

RB Leipzig-profil i kikkerten hos Klopp

Af Jeppe Augustsen
01.03.2017 Kl. 15:51
Jürgen Klopp har Naby Keita fra RB Leipzig på sin ønskeliste. Det skriver GOAL.

Vinterens transfervindue blev en stille omgang for Liverpools vedkommende, hvor det ikke blev til en eneste signing. 

Jürgen Klopp gjorde det klart, at de var interesseret i flere spillere, men klubberne ville ikke sælge midt i sæsonen, og derfor blev det ikke til nogen signings.

Liverpool-manageren har bekræftet, at de er gået i gang med at forberede sig til sommerens transfervindue ved at snakke med spillere, agenter og klubber.

Utallige spillere bliver kædet sammen med Merseyside-klubben, og ifølge GOAL er Jürgen Klopp interesseret i den 22-årige midtbanespiller, Naby Keita, der til daglig spiller i RB Leipzig, hvor han i denne sæson står noteret for fire mål og seks assists.

 

Naby Keita skiftede i sommer fra Red Bull Salzburg til RB Leipzig, og dengang var han også et interessant emne hos de engelske storklubber – heriblandt Liverpool.

 – Arsenal, Manchester City og Southampton var alle interesserede i at hente mig, og også Liverpool, udtalte Naby Keita tilbage i oktober.

Annonce