Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rashford og Rooney grundlagde engelsk sejr

Af Redaktionen
27.05.2016 Kl. 20:42
England vandt her til aften med 2-1 over Australien i en venskabskamp.

Den helt store historie på The Stadium of Light i Sunderland blev Manchester Uniteds Marcus Rashford. Efter to minutter og 22 sekunder satte han sit debutmål ind for England. Imponerende af den 18-årige angriber, der viste sin gode målnæse, da han dukkede op i feltet og scorede sikkert bag den australske målmand. 

I anden halvleg var det en anden Manchester United-spiller, som gjorde det til 2-0. Manchester Citys Raheem Sterling fandt indskiftede Wayne Rooney, og kaptajnen hamrede den i kassen til engelsk tomåls-føring. 

Australien fik dog også scoret mod slutningen af kampen. Et selvmål for englænderne, da Spurs' Eric Dier headede den ind i eget net på Risdons indlæg. Ikke en, Dier vil huske tilbage på med stolthed! 

Andetsteds spillede Irland 1-1 med Holland. Også her kom en Premier League-spiller i fokus, da Southamptons Shane Long scorede til 1-0 for Irland. De Jong fik dog udlignet i anden halvleg.

Annonce