Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rashford er åben for U/21-EM

Af Henrik Hvillum
26.03.2017 Kl. 10:22
Marcus Rashford er åben over for at skulle spille EM med det engelske U/21-landshold.

Til sommer er der U/21-EM i Polen og her vil alle de unge hold naturligvis stille så stærkt som muligt. Det kan betyede, at flere A-landsholdsspillere, der har alderen til U/21-fodbold, skal tage et 'skridt ned'. 

Spørger man Manchester Uniteds 19-årige angriber Marcus Rashford, så vil han dog meget gerne spille EM, hvis træneren udtager ham:

– Det er op til træneren og trænerstaben at beslutte, om jeg skal med til U21-EM. Men hvis jeg skal med, går jeg ind til det, som jeg gør til alt på seniorniveau. Det er spændende, siger den unge angriber til BBC Radio Five Live og uddyber:
 
– Det er vigtigt at få erfaring med at spille slutrunder. Især så længe man hele tiden arbejder hen imod det langsigtede mål om at få succes og vinde trofæer.
 
Marcus Rashford er noteret for syv A-landskampe, hvor han har lavet et mål. På U/21-niveau har han blot fået en kamp, men til gengæld lavet tre mål.
Annonce