Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rashford efter ny kontrakt: Jeg udlever min drøm

Af Mads Bye Marboe
30.05.2016 Kl. 17:23
Marcus Rashford er meget glad for sin nye kontrakt med Manchester United. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, siger han.

Marcus Rashford har taget Manchester United og hele fodbold-England med storm i den forgange sæson, og i sidste uge blev han så den yngste spiller nogensinde til at score i sin debut for det engelske landshold.

Efter blot tre minutter af opgøret mod Australien nettede angriberen, der mandag er blevet belønnet med en ny, stor kontrakt.

Kontrakten glæder naturligvis stortalentet, der har drømt om at spille for De Røde Djævle hele sit liv.

– Jeg er glad for at have underskrevet en ny kontrakt. Jeg har altid været Manchester United-fan, så at spille for klubbens førstehold er virkelig en drøm, der er gået i opfyldelse.

– Jeg er taknemmelig for at have fået chancen for at bevise mig selv. At kunne spille fodbold i en af verdens største klubber betyder alt for mig og min familie, udtaler han klubbens hjemmeside.

Stjerneskuddet har fortsat mulighed for at blive en del af Roy Hodgsons endelige trup til det kommende Europamesterskab.

Annonce