Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ranieri: Kender ikke til min egen løn

Af Mads Bye Marboe
28.10.2016 Kl. 14:58
Claudio Ranieri er, efter eget udsagn, en mand, der udelukkende er manager af kærlighed til og passion for spillet.

Claudio Ranieri og resten af Leicester leverede i sidste sæson en af de største overraskelser nogensinde, da The Foxes tog det engelske mesterskab.

Med al sansynlighed ville sådan en triumf være lig med en enorm lønforhøjelse, men det er ikke interessant for Ranieri. Han holder begge ben på jorden og er ligeglad med sin løn.

– Min motivation er ikke pengene. Tro mig. Pengene kan stoppe nu. Min motivation er kærligheden til fodbold og kærligheden til spillerne. At forsøge at gøre mit bedste… Jeg kan ikke huske, hvor meget jeg tjener om året, siger han til The Times og fortsætter:

– Jeg går ikke ud og træner mine spillere for at træne penge. Jeg går ud på banen, fordi jeg er en heldig mand… og jeg gør, hvad jeg altid har ønsket. Hvor mange mestre tjener masser af penge, men fortsætter med at kæmpe og fortsætter med at vinde? Det er ikke pengene. Det er passionen, det er kærligheden. Det er ambitionen, det handler om for mig.

– Jeg møder et utal af gode spillere, som tjener masser af penge i et eller to år, og så går de ned. Ned! Hvorfor? Fordi de kun bekymrer sig om pengene og blive kendt. Det er ikke her, at styrken fra en mand kommer fra.

Ranieri har tidligere i sin karriere været manager for klubber som Napoli, Atletico Madrid, Chelsea og Juventus.

Annonce