Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ranieri joker: Schmeichel og Messi i byttehandel?

Af Jeppe Augustsen
30.04.2016 Kl. 08:15
Claudio Ranieri joker om, at Leicester og Barcelona måske kan lave en byttehandel til sommer - Kasper Schmeichel for Lionel Messi.

Leicester er blot tre point fra at kunne kalde sig engelske mestre, som de kan sikre sig søndag eftermiddag, når de gæster Manchester United.

Med Kasper Schmeichel i målet har The Foxes lukket 33 mål ind i denne sæson, hvor det er blevet til 15 clean sheets.

Den danske keepers præstationer har medført, at han blevet rygtet væk fra Leicester, hvor han bl.a. er blevet sat i forbindelse med et skifte til Barcelona.

På gårsdagens pressemøde blev Claudio Ranieri spurgt ind til disse rygter, og det lavede han kun sjov ud af.

– Det er fantastisk. Hvor mange penge er de klar til smide? Eller så kan vi lave en byttehandel med Barcelona, hvor de sender Lionel Messi den anden vej, jokede Ranieri.

Kampen mellem Manchester United og Leicester spilles søndag klokken 15.05 på Old Trafford.

Annonce