Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Puel: Jeg erstattede Koeman for at give Southampton-talenter en chance

Af Gustav Tornby
01.12.2016 Kl. 18:11
Claude Puel fortæller, at han blev ansat af Southampton på den betingelse, at han ville bruge unge akademispillere på klubbens førstehold.

Josh Sims synes at være det seneste skud på stammen af talenter fra Southamptons akademi efter en imponerende debut mod Everton i sidste weekend, hvor han assisterede Charlie Austins 1-0-scoring og blev kåret til kampens spiller. 

Det skete, da Southampton hjemme på St. Mary's slog Everton og dermed the Saints' tidligere cheftræner, Ronald Koeman. 

Koeman fortalte i forbindelse med sit exit fra St. Mary's, at han ikke var imponeret over Southamptons ungdomshold og nu fortæller Claude Puel, at han blev instrueret i at fokusere på hjemmeudviklede talenter, da han blev ansat. 

– Southampton valgte mig i begyndelsen af sæsonen for at fortsætte udviklingen af unge spillere. Det var en betingelse og det synes jeg også er vigtigt at respektere. Det kan jeg også lide, for i alle mine andre klubber, så var det altid vigtigt for mig at udvikle og starte med nye spillere hver gang, fortæller Puel forud for lørdagens kamp mod Crystal Palace.

– Ligesom Josh mod Everton, så er det ikke noget problem for mig, for det er noget jeg kan lide og jeg synes, at det også er vigtigt for klubben og for fremtiden, slutter han. 

 

Annonce