Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PSG-profil: Di Maria ønsker skifte til PSG

Af Jeppe Augustsen
01.08.2015 Kl. 11:13
Javier Pastore afslører nu, at Angel di Maria har meddelt ham, at han ønsker et skifte til PSG.

Angel di Maria blev den helt store Premier League-signing sidste sommer, hvor han med sit £59,7 millioner-skifte fra Real Madrid til Manchester United blev den dyreste signing i Premier Leagues historie.

Den argentinske kantspiller har dog haft svært ved at indfri de store forventninger grundet det høje prisskilt og er i de seneste måneder blevet rygtet væk fra Old Trafford.

Han er især blevet kædet sammen med PSG, der også forsøgte at hente ham sidste sommer. Det var ikke muligt, da den franske storklub var blevet straffet af UEFA for brud på Financial Fair Play-reglerne og dermed havde fået restriktioner på transferbudgettet.

Nu lader det til, at det kun er spørgsmål om tid, før han bliver præsenteret i PSG. Javier Pastore afslører nu, at han har snakket med Angel di Maria, som ønsker et skifte.

– Jeg har fortalt ham, at han skal skifte hertil. Han har også stillet mig mange spørgsmål omkring klubben, byen og livsstilen for hans familie, siger Pastore ifølge Sky Sports og tilføjer:

– Han ønsker et skifte. Han er en fantastisk spiller, og han kan vinde kampene selv, slutter landsmanden.

Annonce