Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Prisen i detaljer: Så meget kan Mané komme til at koste

Af Jeppe Augustsen
27.06.2016 Kl. 13:30
Daily Telegraph erfarer, at Sadio Mané kan komme til at koste Liverpool hele 355 millioner kroner.

Sadio Mané er kun en underskrift fra at kunne kalde sig Liverpool-spiller, da han tidligere på dagen bestod det obligatoriske lægetjek. Det har Daily Express bekræftet.

Der er forskellige meldinger i den engelske presse om, hvor meget Liverpool betaler Southampton for at bringe den senegaliske kantspiller til Anfield. 

Sky Sports berettede tidligere i dag om en pris på £34 millioner, men ifølge Daily Telegraph kan han komme til at koste hele £38,5 milloner. Det svarer til 355 millioner kroner. 

Den engelske avis erfarer, at Liverpool betaler £34,5 millioner up-front, og handlen kan løbe op i 355 millioner kroner, der afhænger af hans præstationer for The Reds.

Sadio Mané forventes at blive præsenteret i morgen på en femårig aftale.

Annonce