Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-floppet Depay: Regner med, jeg skifter til Real Madrid

Af Mads Strack Hansen
15.10.2017 Kl. 23:52
Memphis Depay var ikke en succes i Premier League - men han skifter til Real Madrid i fremtiden, mener han selv.

Efter flere flotte sæsoner i PSV Eindhoven skiftede Memphis Depay i sommeren 2015 til Manchester United. Den hollandske kantspiller fik en svær start i Premier League og levede ikke op til de store forventninger. José Mourinho besluttede derfor i januar måned i år at sælge Depay til franske Lyon. 

Nu er selvtilliden i mellemtiden vokset på den unge mand. Depay fortæller, at han vil til Real Madrid:

– Jeg tror jeg skifter til Real Madrid. Det er mit seriøst bud. Det er et mål, siger Depay til PSV's fanmagasin og fortsætter:

– Det er gud, der har fået mig hertil. Jeg havde det godt i PSV, men jeg ville videre. Jeg er glad i Lyon – ligesom jeg var det i PSV. Det er en klub, man kan sammenligne med PSV.

Når man så Depays præstationer i Premier League, så er det svært at tro, at La Liga og Real Madrid skulle være en mulighed. Depay var for nyligt ude at sige, at han ikke følte han fik en chance for at bevise sig i Premier League hos United:

– I den første sæson under van Gaal leverede jeg ikke, men jeg mener, at man skal have et år til at vænne sig til Premier League, som er den hårdeste liga i verden, sagde Depay til L'Equipe tidligere og fortsatte:
 
– I anden sæson havde jeg fået tanket selvtillid op, men jeg fik ikke chancen. Så er det, at man kigger sig selv i spejlet og stiller en masse spørgsmål: Er jeg god nok? Det var virkelig hårdt. 
 
– For at forblive positiv i sådan en situation kræver det en stærk mentalitet. Den erfaring har været positiv for mig i dag, forklarede Depay.

Depay har scoret otte mål og lavet 11 assists i 28 kampe for Lyon siden skiftet fra Manchester United den 20. januar 2017.

Annonce